22. februar 2014
Et birketræ kan ikke være
årsag til det havari under landingen, som den polske præsidents fly kom ud for
i Rusland for fire år siden, mener dansk civilingeniør.
En dansk civilingeniørs
beregninger har vakt stor opsigt i forbindelse med et nationalt traume i Polen.
Den 10. april 2010 forulykkede et polsk regeringsfly under landing ved Smolensk i Rusland. Alle 96
personer om bord, inklusive præsident Lech Kaczynski, omkom.
Ansporet af viljen til at
finde den rigtige forklaring har danske Glenn Jørgensen flere gange deltaget i
konferencer om flyulykken i Polen, han har kommunikeret med Polens førende
ekspert inden for flyulykker, og i slutningen af januar deltog han i en høring
i det polske parlament.
Når hans analyse vækker
stort postyr, skyldes det, at den understøtter formodninger om, at ulykken ikke
var et uheld, men et attentat.
Glenn Jørgensen siger til
Ingeniøren, at hans analyse ikke påviser en årsag til flystyrtet, kun at det
ikke kan have fundet sted som angivet af havarikommissionen.
Han afviser dog ikke
tanker om et attentat og et komplot.
»Hvis jeg skulle have fået
til opgave at designe et attentat mod flyet med besked om, at det skulle ligne
et hændeligt uheld så meget som muligt, så havde jeg gjort det med eksplosioner
i lav højde,« siger han.
Ulykken blev undersøgt af
en russisk havarikommission, der i januar 2011 forklarede, at flyet under
indflyvningen havde ramt et birketræ i en højde af 5 meter, som slog 5,5 meter
af venstre vinge.
Dræbt af 100 g
Det asymmetriske løft, som
flyet derefter var udsat for, fik det til foretage en venstrerulning. I løbet
af fem sekunder var det vendt rundt i luften. Resterne af den venstre vinge
ramte jorden først, derefter gik næsen i jorden med det resultat, at alle om
bord blev udsat for en kraftpåvirkning på over 100 g, hvorved de døde
øjeblikkeligt.
En officiel polsk rapport
fra juli 2011 placerede et medansvar hos de russiske flykontrollører, men
accepterede forklaringen om birketræet. Mange polakker mener dog, at den
russiske involvering i ulykken var meget mere aktiv end som så.
Denne opfattelse deles af
Wieslaw Binienda fra University of Akron i Ohio, USA, som også er redaktør for
tidsskriftet Journal of Aerospace Engineering. Hans
beregninger viser, at hvis flyet skulle have ramt træet, ville vingen have
skåret det over som en kniv. Der ville kun være mindre skader på vingekanten.
Hans analyser viser også,
at såfremt vingespidsen skulle være faldet af i en højde af 5 meter, ville den
ramme jorden 12 meter efter. Rent faktisk blev vingen fundet 111 meter fra
birketræet. Binienda konkluderer, at vingen mest sandsynligt blev separeret i
en højde af 26 meter, 69 meter efter birketræet.
Andre med teknisk
ekspertise har interesseret sig for ulykken, men stort set ingen ikke-polakker
– med Glenn Jørgensen som en undtagelse. Han har med grundighed fundet data
frem fra rapporter og regnet løs med velkendte formler fra aerodynamikken. Han
har desuden indkøbt satellitfotos, der viser marksporene ved ulykken.
Birketræsforklaringen
holder ikke
Skønsmæssigt 500 timers
arbejde senere er han enig med Binienda i, at birketræsforklaringen er forkert.
Glenn Jørgensen fremhæver, at flyets instrumenter viser, at det under landingen
to gange kort tid efter hinanden blev udsat for tab af løft.
Det indikerer, at ca. 5,5
meter af vingen først brækkede i en højde af ca. 30 meter over Jorden, sidenhen
brækkede yderligere 3-5 meter af.
»Kun disse antagelser om
yderligere vingetab er konsistente med data fra flyets sorte bokse og
marksporene,« siger han.
Glenn Jørgensens store
interesse for en ulykke i et land, som han ikke er personligt involveret i, kan
undre.
»Min kone har spurgt mig
om det samme. Hvis du ser et uheld på motorvejen, hvor der allerede er folk til
stede for at hjælpe, vil du sikkert køre videre. Men ser du, at hjælperne kun
gør tingene værre ved deres ageren, så stopper du op for at gøre det rigtige,«
siger han.
Polens førende ekspert i
flyulykker, Grzegorz Kowaleczko fra det polske luftvåbens teknologiske institut,
ITWL, er dog ikke enig med Glenn Jørgensen. Han udgav i december 2013 en
rapport, der afviste Glenn Jørgensens analyse.
»Kowaleczkos beregninger
viser dog, at flyet ville være 11 meter over birketræet, hvis det skal ramme
jorden, hvor det faktisk landede. Officielt hakker han på mig, men de
spørgsmål, han har stillet til min undersøgelse, fortæller mig, at jeg er inde på noget af det rigtige,« siger Glenn Jørgensen.
Håber på konference i
Danmark
Grzegorz Kowaleczko
forklarer i en e-mail til Ingeniøren, at Glenn Jørgensens seneste beskrivelse
af ulykken i et dokument fra december 2013 – i modsætning til Glenn Jørgensens
første model fra april 2013 – beregingsmæssigt er korrekt.
»Jeg har rekonstrueret
hans model med min egen computerkode og fået de samme resultater,« skriver
Kowaleczko, som dog mener, at modellen er for simpel både hvad angår
aerodynamikken og de mekaniske dele til, at den kan rekonstruere flyets
bevægelser i alle detaljer; den kan kun vise en tendens for eksempelvis
rulningen af flyet.
»Han model tillader kun en
forklaring om et yderligere vingetab for at få modellen til at passe med data.
Den giver ikke mulighed for at pege på andre forklaringer.«
Kowaleczko fremhæver
slutteligt, at uden en validering og verifikation kan ingen flymodel, heller
ikke Glenn Jørgensens, anses for fuld troværdig.
Glenn Jørgensen håber, at
det bliver muligt at arrangere en ny konference om ulykken – gerne i Danmark –
hvor alle eksperter kan mødes. Men et er sikkert: Katynmassakren er aldrig gået
i glemmebogen i Polen. Det samme kan blive tilfældet med Smolensk-flystyrtet.
Denne artikel var først
offentliggjort i papirudgaven af Ingeniøren 21. februar 2014 med en kommentar
om, at Ingeniøren forgæves havde kontaktet Grzegorz Kowaleczko for en
kommentar. Efter at avisen var trykt, fremsendte Grzegorz Kowaleczko en e-mail
til Ingeniøren. Hans kommentarer i denne e-mail er medtaget i denne udgave af
artiklen.
Jens Ramskov
