5. august 2015
Jeg er nu to gange
blevet kropsvisiteret af for nærgående vagter i Københavns Lufthavn. Det er det
rene magtmisbrug. Jeg forstår ikke, hvorfor ’det personlige eftersyn’ absolut
skal foregå med hænderne.
Jeg stivnede, da han
lod hænderne glide op og ned ad mine hofter, langs inderlårene, rundt i
trussekanten og på brysterne. Det var anden gang inden for kort tid, jeg var
blevet kropsvisiteret af en for nærgående vagt i sikkerhedskontrollen i
Københavns Lufthavn. Og det var ikke engang den værste.
Første gang havde
sikkerhedsvagten haft hænderne så langt nede i mine trusser, at jeg måtte
trække hans hånd op. Begge gange foregik ’det personlige eftersyn’, som det
hedder på lufthavnssprog, i fuld offentlighed.
Begge gange havde
der stået en kvindelig ansat ved siden af og kigget på.
Normalt er jeg ikke
bange for at sige min mening eller råbe op, men jeg må indrømme, at jeg blev
noget paf og så pinligt berørt, at jeg ikke kunne finde de rigtige ord endsige
udtrykke min vrede.
Første gang valgte
jeg da også at tro, at der simpelt hen måtte være tale om en fejl, om et
enkeltstående tilfælde, hvor en mandlig ansat udnyttede sin magt på det
groveste.
Jeg har rejst
utrolig meget og været igennem så mange sikkerhedstjek, at jeg har opgivet at
tælle. For det meste er jeg blevet undersøgt af kvinder, men også af mænd, uden
at det har været et problem, fordi de blot har klappet hurtigt et par steder på
kroppen eller brugt en scanner.
Et par gange er jeg
slet ikke blevet undersøgt, men blot spurgt, om jeg havde en bøjle i bh’en – de
har det nemlig med at give udslag, som en kvindelig ansat engang bemærkede.
Denne gang fik jeg
sagt, at jeg fandt det grænseoverskridende at blive kropsvisiteret – undskyld,
men sådan oplevede jeg det ’personlige eftersyn’ – af en mand i fuld
offentlighed, når der var en kvinde til stede, som oven i købet var ’ledig’ og
altså ikke i gang med et eftersyn.
»Sådan gør vi i
Danmark«, lød svaret fra den mandlige vagt, »hvis du ønsker en kvinde, skal du
bede om det«.
»Det står på et
skilt«, sagde han og pegede ud på den anden side af sikkerhedskontrollen – det
havde jeg så overset – og så kom bemærkningen, der fik mig til at måbe: »Nu ser
du jo godt ud, men ellers er det heller ikke særlig sjovt for mig«.
For det første. Jeg
er dansk, og i Danmark lader vi kvinder os ikke uden videre befamle af mænd,
medmindre det er en kæreste eller en ægtefælle. Så nej, sådan gør vi ikke i
Danmark.
For det andet kan
jeg overhovedet ikke se, hvad mit udseende har med sagen at gøre. Skulle det,
at en kvinde »ser godt ud«, gøre den mandlige sikkerhedsvagts job ekstra sjovt?
Nej vel. Det handler vel om sikkerhed og ikke om sex.
Modsætter man sig et
sikkerhedstjek, risikerer man at blive anholdt, som den første sikkerhedsvagt
bemærkede, da jeg trak hans hånd op af mine trusser, fordi jeg synes, han blev
for nærgående. Men han gjorde jo bare sit job, som han sagde.
Men er det virkelig
det, de får at vide af sikkerhedschefen i Københavns Lufthavne: Bare gå til den
drenge, især hvis passageren ser godt ud?
Det må være muligt
at kunne foretage et sikkerhedstjek med hænderne, som man gør i København, uden
at det ender som et overgreb, hvor offeret ingen rettigheder har, fordi det
handler om sikkerhed.
Sikkerhedschef
Johnnie Müller siger i et interview med Politiken, at det er fælles EU-regler,
der ligger til grund for proceduren, men i EU-reglerne står der ikke andet om
sikkerhedskontrol end »anvendelse af metoder til at forebygge, at der indføres
forbudte genstande«. Det er med andre ord op til de enkelte medlemslande selv
at finde ud af, hvordan de vil gøre.
I Danmark er det med
brug af en metaldetektor, og hvis den bipper – hvad den altså ofte gør, hvis
man som kvinde har en metalbøjle i bh’en – så foregår tjekket med hænderne.
Men hvor man i de
fleste andre lande automatisk lader kvinder foretage ’det personlige eftersyn’
af kvinder og mænd af mænd, så skal man i Københavns Lufthavne særskilt bede om
en af samme køn.
Det virker ulogisk
og lidt frækt blot at henvise til, at »sådan gør vi i Danmark«, når der også
kommer rejsende gennem sikkerhedstjek i København, for hvem det i sig selv kan
være grænseoverskridende at blive undersøgt af en mand, hvis man er kvinde.
Jeg forstår heller
ikke, hvorfor ’det personlige eftersyn’ absolut skal foregå med hænderne.
Hvad er der i vejen
med at lade en skanner køre hen over de steder på kroppen, hvor der er mistanke
om, at der kan sidde metal – f.eks. bh’en?
Jeg har – som
tidligere nævnt – ikke hidtil haft problemer med at blive sikkerhedstjekket af
mænd, fordi det som regel er foregået helt efter bogen, men efter de sidste to
oplevelser af, hvad jeg vil betegne magtmisbrug, er det slut – også selv om det
betyder, at jeg skulle blive anholdt, fordi jeg har glemt at bede om en kvinde.
Anne Lea Landsted
