Dennis Christensen er varetægtsfængslet i to måneder
efter deltagelse i en gudstjeneste hos Jehovas Vidner i den russiske by Orjol. Foto: jw.com
29. maj 2017
Rusland har
varetægtsfængslet en dansk statsborger, der deltog i en gudstjeneste hos
Jehovas Vidner. Han risikerer nu op til ti års fængsel.
En dansk statsborger
er kommet i klemme i de russiske myndigheders skærpede kurs over for religiøse
mindretal.
Dennis Christensen
blev anholdt under en gudstjeneste hos Jehovas Vidner i byen Orjol i det
centrale Rusland. Han er nu varetægtsfængslet og risikerer op til ti års
fængsel.
Anholdelsen er en
udløber af Ruslands nylige forbud mod Jehovas Vidner. Ruslands højesteret
stemplede i april den kristne gruppe som en ekstremistisk organisation på linje
med militante og terroristiske grupper.
Siden har russisk
politi slået til mod lokale afdelinger af trossamfundet.
Anholdelsen af
Dennis Christensen skete torsdag aften. En gudstjeneste i et privat hus i Orjol
blev afbrudt af omkring 15 maskerede og bevæbnede politifolk. De tog alle de tilstedeværende med på stationen, siger en repræsentant for
Jehovas Vidner til Berlingske.
»De omringede huset
og stormede det. Det mindede om en klassisk operation mod farlige forbrydere,«
siger Jaroslav Sivulskij, talsmand for Jehovas Vidner i Rusland.
De øvrige
tilbageholdte blev afhørt og senere løsladt. Danskeren blev som den eneste
varetægtsfængsel i foreløbigt to måneder. Han er sigtet efter en paragraf om
»organisering af en ekstremistisk organisations aktivitet,« fremgår det af en
lokal domstols hjemmeside. Strafferammen er ti års
fængsel.
Første anholdelse
ramte dansker
Det er første gang,
et medlem af det pacifistiske trosamfund varetægtsfængsles efter den alvorlige
ekstremismeparagraf, siger Roman Lunkin, der er forsker i religiøse mindretal
ved det russiske Videnskabernes Akademi.
»Det er første gang
siden den sovjetiske periode - ja, siden Stalin - at nogen risikerer 10 års
fængsel for at dyrke deres tro,« siger Roman Lunkin.
Kampagnen mod
Jehovas Vidner tog fart efter en afgørelsen fra Ruslands højesteret 20. april.
Ifølge dommen skulle gruppens hovedkontor og lokalafdelinger opløses og al
ejendom overdrages til den russiske stat. Jehovas Vidner har anket afgørelsen
og lovet at føre sagen til den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Gruppen har flere
end 100.000 følgere i Rusland og flere end 2.000 lokale menigheder, der nu
ifølge de russiske myndigheder er ulovlige. Ifølge Jehovas Vidner er ejendomme
tilhørende troende blevet udsat for hærværk og forsøg på brandstiftelse siden
dommen.
Der er flere
forklaringer på, hvorfor Jehovas Vidner er blevet genstand for et juridiske
frontalangreb fra de russiske myndigheder, vurderer Roman Lunkin. Den russiske
regering har de seneste år opbygget en tæt alliance med den dominerende
ortodokse kirke, der ser andre kristne grupper, som baptister, protestanter og
mormoner, som konkurrenter. Samtidig er grupper som Jehovas Vidner, hvis
hovedkontor ligger i USA, kommet i søgelyset under den russiske regerings
skærpede kampagne mod vestlig påvirkning de senere år.
»I specialtjenesten
ser man - ligesom i sovjettiden - disse grupper med forbindelser til Vesten som
en trussel mod Rusland,« siger Roman Lunkin.
Det kan være
forklaringen på, at netop en udenlandsk statsborger er blevet mål for den
første anholdelse, mener han.Endelig ses Jehovas Vidner som et let offer,
eftersom de ikke har bred opbakning uden for egne rækker.
Også i sovjettiden
blev gruppen forfulgt. Under sovjetdiktatoren Josef Stalin blev Jehovas Vidner
idømt lange fængselsstraffe og deporteret til straffelejre i Sibirien. I dag
garanterer russisk lov religionsfrihed. Alligevel er flere religiøse mindretal
igen kommet i sikkerhedstjenestens søgelys de senere år.
Trussel mod
»offentlig sikkerhed«
Mens den ortodokse
kirke, Islam, Buddhisme og Jødedom har status som traditionelle religioner i
russisk lov, har flere andre trosretninger meldt om pres fra lokale
myndigheder. Adventistkirken er også blevet genstand for trusler om lukning.
Forbuddet mod
Jehovas Vidner er dog langt det mest vidtgående. Under retssagen i april
argumenterede det russiske justitsministerium for, at Jehovas Vidner »udgør en
trussel mod borgernes rettigheder, den offentlige orden og offentlig
sikkerhed«. Blandt andet deres modstand mod blodtranfusion blev fremhævet som
ekstremistisk. Jehovas Vidner afviser også militærtjeneste.
Hos Jehovas Vidner i
Rusland vækker sagen mod Dennis Christensen frygt for flere anholdelser.
Danskeren har boet i Rusland i mere end ti år med sin familie. Ifølge Jaroslav
Sivulskij er han en menig troende, der heller ikke - som anklagen siger - er
involveret i gruppens ledelse.
»Det er nu en
realitet i Rusland, at hvis du er troende, så kan du blive sat i fængsel for at
mødes og læse i Bibelen,« siger Jaroslav Sivulskij.
Varetægtsfængslingen
er anket. Udenrigsministeriet oplyser, at man yder bistand i sagen.
Simon Kruse, Berlingskes
korrespondent i Rusland
