5. juli 2015 12:08
De 84 dage af
Slovyansks moderne historie vil evigt forblive i hukommelsen ikke blot for
borgerne, men også for hele Ukraine.
Det er gået et år
siden den dag, hvor Slovyansk blev befriet fra separatister og russiske
lejesoldater. Hvordan var det, hvordan er den befriede by nu, og hvad venter
den den forude?
Den herlige bys
historie
Slovyansk – en af de
ældste byer i Donbas. Det var på disse arealer i foråret 1185, der var en kamp
med fyrst Igor Siverskyi mod Polovtsians horder.
I disse gamle dage
nær saltsøen Thor blev der bygget en fæstning for at forsvare sig mod angreb af
nomader. Efterfølgende voksede det sig til byen (Slovyansk), som i år vil
markere 370 året.
6. september 1943
blev byen befriet fra den tyske besættelse af sovjetiske soldater, og hvem vil
skulle antage, at 70 år senere besatte efterkommere af nogle af dem igen
Slovyansk. Dengang virkede det noget uvirkeligt, men tragedien var reel.
Kronologisk oversigt
over et år siden til den 5. juli
Den 12. april 2014
besatte uidentificerede bevæbnede mænd Slovyansks Ministerium for Indre
Anliggender, efter det overgik samme skæbne andre administrationskontorer. I
byen optrådte "folkets borgmester" Vyacheslav Ponomarev, og den
nuværende borgmester Nelia Shtepa sagde, at politistationen var under
"militantes" kontrol, der beskyttede byens beboerne mod Kiev
myndigheder.
Ukraines
Sikkerhedstjeneste opfangede militantes telefonsamtaler med den russiske
elite og 13. april annonceredes anti-terror operationen, fordi byen
allerede var udsat for stor russisk aggression.
De militante
startede en reel terror mod befolkningen: tog til fange, skydning, voldtægt,
statslige institutioner stoppede med at fungere, det samme med butikker og
banker, byen blev uden el og vand, plyndringer begyndte. Terrorister skød mod
boligområder og dræbte civile, men russiske journalister sagde til TV, at det
var det ukrainske militær, der gjorde det.
Militante forlod
Slovyansk og tog til Donetsk
To og en halv måned
fortsatte konfrontationen mellem det ukrainske militær og terrorister og
lejesoldater. Der var store tab af menneskersliv og militært udstyr.
Om natten den 5.
juli forlod de organiserede militante Slovyansk og omfordelte deres styrker til
Donetsk og Gorlivka. (Læs her og her, hvordan det var, og
hvordan det er i Donetsk.)
Til byen Slovyansk
kom ukrainske tropper og rejste igen det nationale flag over byens
administration.
Opdatering af byens
liv
Straks begyndte
genoprettelsen af Slovyansks liv. På mindre end en måned havde fagfolk fra hele
Ukraine i Slovyansk
genoprettet elektricitet, gas- og vandforsyning, transport forbindelser,
børnehaver, fjernet ruiner, uskadeliggjort ammunition og gennemført
minerydning af alle bygninger.
Nu skrev de russiske
journalister ikke noget, og af en eller anden grund talte de ikke om
"junta" (sådan kalder russiske medier den officielle ukrainske magt,
red.) og "bødler", det var ikke sjovt at informere sit publikum om
livet i Slovyansk, som det faktisk var.
Er der konklusioner?
Folk gennemlevede
forfærdelige tider og overlevede. Men det ville være urimeligt at sige, at de
endelig vågnede op, efter hvad der skete med dem, indrømmede deres fejl,
omvendte sig og arbejdede på at genskabe byen.
De fleste af dem,
der opfordrede til separatisme, forrådte deres hjemland og hjalp nabolandets
(Rusland, red.) onde plot i vores land, sidder stadig i deres opvarmede sæder,
besætter høje stillinger, skiftede til gule og blå farver (de er det ukrainske
nationalflags farver, red.) og studerer Ukraines nationalsang.
Folk er ikke i stand
til at fjerne dem fra de lokale myndigheder, og regeringen og parlamentet har
ikke tid til sådanne problemer. Derfor er truslen om separatisme næppe
udryddet, og kan til enhver tid igen klatre op til overfladen.
Der er stadig håb og
begyndelse på handlinger
Men der er håb om,
at sande patrioter (ligeså patetisk, som det kan lyde) gennem medierne og
civile aktivister kæmper for vores landsmænds sind og tanker, fordi bortset fra
os vil ingen gøre det – ingen politiker eller embedsmand.
På årsdagen for
befrielsen af Slovyansk afholdes der i byen et forum om udsigterne for Donbas,
som blandt andet vil diskutere problemerne med interne flygtninge, kommende
valg og etablere en ægte national dialog for foreningen af befolkningen i vores
eget Ukraine.
Af Victoriya
Zakharkina,
ukrainsk journalist
ukrainsk journalist
